Blomst&Bi Tamaryokucha — Japansk grøn te fra Ureshino

Journal
Blomst&Bi Tamaryokucha — Japansk grøn te fra Ureshino

Te fra en by, de fleste aldrig har hørt om — historien bag vores japanske te

Hvis du spørger en japansk te-entusiast om Ureshino, lyser ansigtet op. For alle andre er det et ukendt navn.

Ureshino er en lille kurby på øen Kyushu i det sydlige Japan. Den er berømt for sine varmkilder — og for sin te. Særligt for tamaryokucha, en sjælden grøn te-type, hvis produktion nærmest udelukkende foregår netop her.

Det er her vi henter vores te. Vi får den fra er en familie-drevet virksomhed med en stolt tradition og en kompromisløs tilgang til kvalitet — fra dyrkning til forarbejdning foregår alt under tæt kontrol. 

Hos Blomst&Bi handler det ikke om at have et bredt sortiment. Det handler om at finde de rigtige produkter fra de rigtige mennesker. 

I Japan tegner Ureshino sig for langt størstedelen af al produktion af tamaryokucha, en grøn te der adskiller sig fra sencha og andre klassiske japanske grønne teer ved sine karakteristiske runde, krøllede blade — deraf navnet, som direkte oversat betyder "rund grøn te". Formen opstår fordi bladene rulles anderledes under forarbejdningen, og det er ikke kun et æstetisk valg: det giver teen en distinkt smagsprofil.

Vores tamaryokucha kommer fra en lille teproducent, der har produceret te i Ureshino siden 1947. De er specialister i netop denne te-type og er en af de få producenter, der kan levere den i certificeret økologisk kvalitet.

Smagen er frisk og livlig med en naturlig sødme, tydelig umami og en ren, lang eftersmag. Langt mere kompleks end en standard grøn te, men aldrig tung eller bitter.

Sådan brygger du den: Brug vand ved ca. 70–80°C — aldrig kogende. Lad teen trække i 1–2 minutter. Tamaryokucha kan med fordel brygges 2–3 gange med samme blade, hvor smagen ændrer sig let for hvert udtræk.

Opbevaring: Lufttæt, mørkt og køligt.

Indhold: 100% japansk tamaryokucha (grøn te) Oprindelse: Ureshino, Saga, Japan